Netværksmøder
Brug dit netværk som historiker og deltag i Magistra Vitaes netværksmøder.
Den første torsdag i alle lige måneder mødes vi til en kop kaffe eller øl og diskuterer forskellige aspekter ved arbejds- og studenterlivet som historiker.
Det kan f.eks. være: Muligheden for at bruge sit fag i sit arbejdsliv; hvilke særlige kvalifikationer har vi som historikere, som andre humanister ikke har; formidling af historie og alt muligt andet. Kun fantasien og deltagernes ønsker sætter grænserne.
Hvert andet møde vil have form af en bogdebat, hvor vi diskuterer en aktuel, populærhistorisk udgivelse.
Datoerne og emnerne for de første netværksmøder er:
9. juni 2011: Hvor tværfaglige er vi – og vil vi være – som historikere?
Over en øl kalder vi det lidt frækt for de historiske hjælpefag: arkæologi, etnologi, klassisk filologi, statskundskab, antropologi og sågar økonomi med flere.
Og det er ofte en fornøjelse som historiker at påpege fejl og problemer i andre fags forskningsmetoder og -resultater.
Men når alt kommer til alt, så gør vi som historikere god brug af ’de andres’ forskning og formidling i vores egen ditto, og historiefaget ville være svagere, hvis vi ikke løbende beskæftigede os med og forholdt os til de andre faggrene og deres resultater.
Spørgsmålet er, hvor langt denne udveksling mellem faggrene kan gå. Kan man forestille sig decideret tværfaglighed, hvor man på historiestudiet udbyder kandidatfag eller BA-fag sammen med etnologi eller arkæologi? At vi nedlægger fagbetegnelserne og i stedet bliver kandidater i en række studier frem for en faggren? F.eks. KA i middelalderstudier eller antikke studier (som en blanding af arkæologi, klassisk filologi og historie), KA i moderne folkeslagsstudier (som en blanding af antropologi, etnologi og historie) eller KA i renæssancen (som en blanding af etnologi og historie)? Der er mange muligheder, men er de brugbare? Eller er det vores faglige stolthed, der står i vejen for at se det fulde potentiale og prøve noget nyt?
På mødet diskuterer vi muligheder, utopier og ulemper ved en øget tværfaglighed mellem historie og andre faggrene.
Diskussionen er bl.a. afledt af, at man pt. på Humaniora/KU diskuterer fagsammensætninger og muligheden for at tage bachelor- og kandidatuddannelser i specifikke fag eller i store fagområder.
7. april 2011: Bogdebat
Debat om Dommedag Als af Tom Buk-Swienty
Det er sjældent, en historiebog får en 2'er. Men Tom Buk-Swientys succes med Slagtebænk Dybbøl har fået ham til at fortsætte skriveriet, og med Dommedag Als sætter han fokus på et af de afgørende slag i 1864-krigen, Slaget om Als i juni 1864. Trods sin afgørende karakter for krigens udfald, er det også en begivenhed i krigen, vi har 'valgt' at glemme i den brede danske historieskrivning. Nok fordi vi endeligt tabte krigen med dette slag.
På mødet diskuterer vi både bogens faglige ballast som historieskrivning, Buk-Swientys metode, dens formidlingsmæssige kneb, bogens styrker og svagheder og meget mere.
Du kan læse lidt om de forskellige anmeldelser af bogen her . Ønsker du at købe bogen, kan du sammenligne priser , eller du kan låne den på biblioteket .
3. februar 2011: Hvor tværfaglige er vi – og vil vi være – som historikere? AFLYST
Over en øl kalder vi det lidt frækt for de historiske hjælpefag: arkæologi, etnologi, klassisk filologi, statskundskab, antropologi og sågar økonomi med flere.
Og det er ofte en fornøjelse som historiker at påpege fejl og problemer i andre fags forskningsmetoder og -resultater.
Men når alt kommer til alt, så gør vi som historikere god brug af ’de andres’ forskning og formidling i vores egen ditto, og historiefaget ville være svagere, hvis vi ikke løbende beskæftigede os med og forholdt os til de andre faggrene og deres resultater.
Spørgsmålet er, hvor langt denne udveksling mellem faggrene kan gå. Kan man forestille sig decideret tværfaglighed, hvor man på historiestudiet udbyder kandidatfag eller BA-fag sammen med etnologi eller arkæologi? At vi nedlægger fagbetegnelserne og i stedet bliver kandidater i en række studier frem for en faggren? F.eks. KA i middelalderstudier eller antikke studier (som en blanding af arkæologi, klassisk filologi og historie), KA i moderne folkeslagsstudier (som en blanding af antropologi, etnologi og historie) eller KA i renæssancen (som en blanding af etnologi og historie)? Der er mange muligheder, men er de brugbare? Eller er det vores faglige stolthed, der står i vejen for at se det fulde potentiale og prøve noget nyt?
På mødet diskuterer vi muligheder, utopier og ulemper ved en øget tværfaglighed mellem historie og andre faggrene.
Diskussionen er bl.a. afledt af, at man pt. på Humaniora/KU diskuterer fagsammensætninger og muligheden for at tage bachelor- og kandidatuddannelser i specifikke fag eller i store fagområder.
2. december: Bogdebat
Diskussion af bogen Hundemordet i Vimmelskaftet – og andre fortællinger fra 1700-tallets København af Peter Henningsen og Ulrik Langen.
Bogen fortæller en række historier fra hverdagens og den almene befolknings København i 1700-tallet. Den udkom i juni 2010 og har fået ganske meget ros af anmelderne.
Udgangspunktet for diskussionen kan f.eks. være: Hvordan fungerer bogen som historieformidling?; Hvordan fungerer bogen som faglig historiebog?; Hvordan skal historikeren skrive, for både at få faglighed og formidling med i sin beretning?; Styrker og svagheder i bogen og de enkelte historier? Men ordet og emnerne er frie, og der er plads til alle input og meninger.
Vil du købe bogen, kan du sammenligne priserne. Eller du kan låne den på biblioteket. Du kan også læse en anmeldelse.
14. oktober: Historie som formidling
Tom Buk-Swienty fik i 2009 stor succes med sin bog Slagtebænk Dybbøl om slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. I august 2010 ryddede han igen forsider med opfølgeren Dommedag Als om det efterfølgende slag i juni 1864.
Der er ingen tvivl om, at det er tale om to fremragende bøger, der både formidler historie og har fagligheden i orden. Men hvorfor er det, at Buk-Swienty kan få så stor omtale af sine bøger, når andre fagfæller dårligt kan få en enkelt anmeldelse af deres udgivne forskning? Skyldes det, at Buk-Swienty også er journalist og derfor forstår at håndtere medierne? Er hans bøger bare så meget bedre end andre historiebøger? Eller hvad er det, der sker? Og hvordan bliver vi som historikere bedre til at formidle vores viden?
Kom og giv dit besyv med.
Alle møderne varer fra kl. 19.30 til 22.00. De afholdes i København – nærmere sted angives senere.